Teknologi der taler med dig i stedet for at du skal læse
De fleste digitale løsninger til ældre er skærme med knapper. Mange ældre har svært ved skærme, men de kan tale og lytte. Det var udgangspunktet for Diana.
Jeg byggede Diana som proof of concept for en partner, der arbejder med ældrepleje. Idéen var en AI på en tablet, som taler dansk og husker, hvem den taler med. Brugeren møder en samtale frem for knapper og menuer.
Hvad jeg byggede
Diana er en React-app, der bruger Googles Gemini Live API til stemmesamtale i realtid. Plejepersonalets instrukser til Diana er skrevet med hjælp fra Claude. Brugeren taler, og Diana lytter og svarer med en varm, tålmodig stemme på dansk.
Tech stack
- React + TypeScript til frontend optimeret til tablets
- Gemini Live API til real-time stemme-AI med dansk sprog
- Express til sikker token-håndtering (API-nøgle aldrig eksponeret)
- Zustand til hukommelse mellem samtaler
- Docker + nginx til deployment
Plejepersonale kan tilpasse Dianas personlighed og viden om den enkelte borger via indstillinger. Diana giver aldrig medicinsk rådgivning, retter aldrig på minder, og taler i korte, klare sætninger.
Samtale som interface
Diana er et proof of concept. Den gjorde det muligt at afprøve, om en dansk stemmesamtale kunne fungere som interface for mennesker, der har svært ved skærme, før nogen besluttede at bygge et egentligt produkt.