Sikkerhed på en festival med 55.000 gæster
Smukfest har 55.000 gæster og hundredvis af koncerter. Sikkerhedsteamet skal forberede sig på meget forskellige publikumssituationer. En hiphop-koncert med crowd surfing kræver en anden bemanding end en jazz-aften.
Jeg er leder af data og analyse på Smukfest, og jeg byggede et værktøj der gør den forberedelse systematisk i stedet for mavefølelsesbaseret.
Hvad jeg byggede
En webplatform i FastAPI hvor AI-agenter researcher hver artist: genre, energiniveau, publikumsprofil, crowd-dynamik, historiske hændelser og risikoprofil. Sikkerhedsteamet får et struktureret overblik til sin egen vurdering.
Tech stack
- FastAPI til backend og API
- AI-agenter til automatisk research og risikovurdering
- Jinja2 + Tailwind CSS + Alpine.js til frontend
- JSON-baserede data versioneret i Git
- Docker + Traefik til produktion med Let’s Encrypt SSL
Systemet synkroniserer automatisk med Smukfests API, henter artister og spilletider, og AI-agenterne udfylder risikovurderinger. Hvert assessment indeholder energiniveau, forventet densitet, substanskultur og en samlet risikoprofil.
Fra mavefølelse til data
Platformen kører i produktion på risiko.smukfest.dk. Sikkerhedsteamet bruger den til morgenbriefinger og planlægning. I stedet for at google artister og gætte på crowd-dynamik, har de struktureret data for hver enkelt koncert.
Værktøjet forbereder arbejdet. Sikkerhedsteamet træffer fortsat den endelige vurdering og har ansvaret for bemanding og indsats.